Firmaprofil

  • Thorsten Simonsen
    Direktør

Firmapræsentation:

DTL A/S blev stiftet i 1992 af 4 fremsynede landmænd, som ønskede at etablere slagtesvineproduktion i det tidligere Østtyskland. Ideen var at udnytte den gode danske gris til at opnå gode resultater i et udenlandsk anlæg.

I de følgende år ændrede man dog retning fra produktionsselskab til at være et handels- og transportselskab.

I slutningen af 90’erne blev DTL A/S, som det første privatejede firma godkendt, som SPF-SUS transportør.

I midten af 00’erne blev omsætning af avlsdyr i Danmark og til eksport også en del af omsætningen, da efterspørgslen efter dansk genetik for alvor tog fart på eksportmarkederne.

DTL A/S har igennem årene haft en sund, organisk vækst og omsætter i dag ca. 2,4 mio grise, samt 100.000 avlsdyr pr. år.

DTL A/S ønsker at være en seriøs samarbejdspartner, som kan give kompetent sparring. Derfor er det også vigtig for os at omgangen med alle om det er leverandører, kunder eller egne medarbejdere skal foregå med ordentlighed, som et gennemgående kendetegn.


Forretningsfilosofi:

  • Selskabets aktiviteter skal være organiseret, så de er gennemskuelige for kunderne.
  • Åbenhed, fair kundebehandling og kundetilfredshed er grundlaget for virksomheden.
  • Vi er bevidste om, at vi transporterer levende dyr. Dyrevelfærd er højt prioriteret.
  • Vi vil levere kvalitetsarbejde til en fair pris.
  • Fleksibilitet i arbejdet, altid til rådighed, hurtig service, det er selskabets kendetegn
  • Kundetilfredshed er grundlaget for vækst.
  • Vi leverer altid den service og faglige opbakning kunderne efterspørger.
  • Vi giver, efter behov, faglig kompetent rådgivning, til de besætninger hvor vi leverer dyr.
  • Vi giver grundig og praktisk anvendelig rådgivning om det produkt vi sælger.
  • Vi ønsker et nært og fortroligt forhold til alle vores kunder.